Med yderst venlige hilsner, Claus Petersen.

(Jeg påtager mig naturligvis intet ansvar for lødigheden af det skrevne, ligesom jeg heller ikke garanterer for korrektheden af nogetsomhelst overhovedet nogensinde)

Jeg husker stadig den glæde og spænding jeg som dreng oplevede, da jeg på et støvet loft fandt min faders gamle kemibøger, der nu efter en halv generations glemsel atter så dagens lys.
Igen og igen læste jeg disse gamle læremestres ord, og havde ingen yderlige tilskyndelse nødig, før jeg tiggede penge fra min fader til anskaffelsen af mit første kemisæt.
Beruselsen ved at opleve hvordan mere eller mindre tilfældige sammenblandinger farvedes blå og røde, og til tider reagerede endog meget kraftigt,var så stor at min faders pengepung atter og atter måtte holde for når nyt udstyr skulle skaffes.

Med min indtrådte pubertet ophørte interesse dog gradvist, og mine sidste forsøg drejede sig udelukkende om at fremstille saltpeter til mine sortkrudt eksperimenter.
Til sidst ophørte dog også disse, og mit kemisæt blev gemt til side, for først at se dagens lys når mine egne børn en dag ville drage det frem fra glemslen.

Med min begyndene manddom og deraf følgende interesse for berusende drikke, tændtes dog atter interessen for mit, allerede nu, noget støvede, kemisæt. Ved at blande lidt sukker og gær sammen med lidt vand i en lille kolbe, og lade det henstå i et par uger, oplevede jeg hvordan min mave blev oppustet og mine sanser sløvede når jeg drak denne ildesmagende vædske.
Ved at lytte med, når ældre mænd med nødig erfaring talte om disse, for mit unge øre så ukendte ting, lykkedes det mig dog til sidst at isolere den berusende bestanddel i den gærede vædske, og på den måde bibeholde rusen, samtidigt med at jeg undgik den oppustede fornemmelse, der før havde været en så uadskillelig del af denne.

Jeg vil nu, hvor mine drengeår er svundne, forsøge at videregive et langt og indholdsrigt livs erfaringer, til de unge der i dag nærer sund nysgerrighed for disse, så berigende dele.
Skønt mit beskedne skrift måske til tider kan virke trættende og langtrukkent for unge mennesker, er det dog mit håb at dette ikke vil afholde nogen ung mand eller kvinde fra at læse et lærerigt kapitel til ende.

Da lovgivningen i gennem årene har forandret sig i mere formynderisk retning, mener jeg det på sin plads at fortælle at hvis denne bog skulle foranledige praktiske eksperimenter, er det lovgivningens mål at straffe den lidt for ivrige læser for hans eller hendes forsøg på lære nyt.

Hvor intet andet er angivet skal procentangivelser læses som vægtprocenter.

Claus E. Petersen

Roskilde d. 12 maj, 1990.