7. OMBYGNING TIL STUEMODEL |
Hvis man anser sit
apparat for noget der
kan vinde en
konkurrence på en
udstilling af praktisk
etnisk folkekunst er
man måske besjælet af
et ønske om at placere
sin creation ved siden
af hjemmets arnested,
det være sig
fjernsynet eller
dobbeltsengen (i det
sidste tilfælde er
sikkerhedsventilen
absolut obligatorisk).
Da der sjældent er
placeret vandhaner i
stuen, og kun lidt
oftere i soveværelset,
er en løsning på
problemet at flytte
fjernsynet eller
dobbeltsengen ud i
køkkenet eller
badeværelset. En anden
løsning er at anvende
luftkøling, hvilket
for hovedkølerens
vedkommende kan gøres
ved at lede
destillatet fra den
den lille topkøler
gennem et langt
spiralsnoet kobberrør
der placeres
indvendigt i et noget
større rør, der
foroven er forsynet
med en elektromotor
med propel der suger
luften hurtigt gennem
røret og forbi det
spiralsnoede
kobberrør. Metoden har den noget tvivlsomme fordel at spildvarmen fordeles i rummet og på denne måde udnyttes praktisk. Da topkøleren gerne må være lidt fiks, hvilket vil sige at den helst ikke skal fylde så meget, er det næsten nødvendigt at udforme den som en vandkøler. Det betyder at man enten skal trække en lang vandslange fra køkkenet til apparatet, og derfra til et afløb. Ønsker man denne løsning er dette kapitel helt uden interesse. Ønsker man en lille el-baseret opstilling, skal man blot fortsætte. Trækker man nu et nyt kobberrør parallelt med røret til afkøling af destillatet, har man en dobbelt hovedkøler, der også kan bruges til at nedkøle kølevandet fra topkøleren. Da kølevandet skal bringes til at cirkulere mellem vandkøler og luftkøler, er det nødvendigt at investere i en lille cirkulationspumpe, der er tilstrækkeligt kraftig, og en lille vandtæt beholder. Her kan man for at spare, bruge børnenes lille plasticspand, eller plastic dunken med sulfo, der blot skal renses før brug. Kølevandet pumpes nu fra vandbeholderen op gennem vandkøleren og derfra videre gennem luftkøleren, og tilbage til vandbeholderen igen. Løsningen lyder i grunden ret simpel, men det kræver ikke ret meget mere end to tommelfingre at få det hele til at ligne en rædsel fra en udstilling af mekanisk kunst, og da lyden af det gurglende kølevand desuden kan virke generende på Otto Leisners quiz-show, og visse af de i soveværelset forekommende ægteskabelige skærmydsler, så anbefaler jeg at kølingen baseres udelukkende på hjemmets vandhaner, og at apparatet derfor under kørsel placeres i køkkenet eller badeværelset, og kun ved festlige lejligheder bringes ind i stuen til almindelig beskuelse og beundring. |